Kommentar: Lidt mere klarhed på området for ligestillede uddelingsformål

Efter flere udmeldinger fra fondsmyndighederne er der på visse punkter nu kommet mere klarhed. Som jeg forstår Civilstyrelsens og Erhvervsstyrelsens praksis, kan man nu reelt tale om tre kategorier inden for emnet ligestillede uddelingsformål.

"Den sag­li­ge ef­ter­le­vel­se af fonds­for­må­let an­ses som le­de­stjer­nen for alt i fonds­ret­ten. Det­te er ukon­tro­ver­si­elt, men den ret­te grad af myn­dig­heds­ind­blan­ding er om­t­vi­stet," skri­ver fonds­for­sker Mark Ør­berg i den­ne kommentar.

Der har væ­ret en vis tvivl om im­pli­ka­tio­ner­ne af Hø­jeste­rets­dom­men om li­ge­stil­le­de ud­de­lings­for­mål i Det Nis­sen­ske Familiefond.

På vis­se punk­ter er der nu kom­met me­re klar­hed pga. ud­mel­din­ger fra fondsmyn­dig­he­der­ne. Som jeg for­står Ci­vilsty­rel­sens og Er­hvervs­sty­rel­sens prak­sis, kan man nu re­elt ta­le om tre ka­te­go­ri­er in­den for em­net li­ge­stil­le­de uddelingsformål.

For­u­den de to vel­kend­te ka­te­go­ri­er ’pri­o­ri­te­re­de ud­de­lings­for­mål’ og ’li­ge­stil­le­de ud­de­lings­for­mål’ vil der og­så væ­re en selv­stæn­dig ka­te­go­ri, som kan kal­des ka­te­go­ri­en om ’ik­ke-udtøm­men­de opregninger’.

Ikke-udtømmende opregninger

Ved de ik­ke-udtøm­men­de op­reg­nin­ger må det for­ven­tes, at fonds­be­sty­rel­ser­ne har en gan­ske høj grad af fri­hed. Den­ne ka­te­go­ri fin­des f.eks. ved for­mu­le­rin­ger som ”al­men­nyt­ti­ge for­mål, her­un­der forsk­nings­for­mål og sund­heds­for­mål”. Her vil un­der­ka­te­go­ri­er­ne til ”al­men­nyt­ti­ge for­mål” væ­re hver­ken pri­o­ri­te­re­de el­ler li­ge­stil­le­de. Un­der­ka­te­go­ri­er­ne er blot eksempler.

Der­for er der ik­ke en fonds­ret­lig pligt til at sik­re en ’ri­me­lig ba­lan­ce’ i ud­de­lin­ger­ne til de for­skel­li­ge ek­semp­ler på ud­de­lings­for­mål op­reg­net i vedtæg­ten un­der ho­ved­for­må­let. Be­grun­del­sen for den­ne prak­sis om ik­ke-udtøm­men­de op­reg­nin­ger må væ­re, at når stif­ter har gi­vet fonds­be­sty­rel­sen kom­pe­ten­ce til at ud­de­le til 'al­men­nyt­ti­ge for­mål' el­ler lig­nen­de og der­ef­ter op­li­stet nog­le ek­semp­ler, kan stif­ter ik­ke si­ges at ha­ve li­ge­stil­let det over­ord­ne­de (al­men­nyt­ti­ge) for­mål med ek­semp­ler­ne på spe­ci­fik­ke al­men­nyt­ti­ge ka­te­go­ri­er, som fal­der ind un­der ka­te­go­ri­en ’al­men­nyt­tig’.

Her har stif­ter – i mi­ne øj­ne – over­ladt det til be­sty­rel­sen at skøn­ne, om der skal ud­de­les til de op­li­ste­de ek­semp­ler på al­men­nyt­ti­ge for­mål el­ler i ste­det til an­dre al­men­nyt­ti­ge for­mål. For­ud­sat ud­de­lin­ger­ne sam­let set ud­gør en sag­lig og loy­al ef­ter­le­vel­se af fondsformålet.

Jeg er klar over, at nog­le for­står sty­rel­ser­nes prak­sis så­dan, at der kun er to ka­te­go­ri­er, nem­lig ka­te­go­ri­er­ne ’li­ge­stil­le­de’ og ’pri­o­ri­te­re­de’. Ci­vilsty­rel­sen har imid­ler­tid bå­de før og ef­ter Hø­jeste­rets­dom­men fra 2019 i prak­sis an­er­kendt, at der ik­ke stil­les krav om en ri­me­lig ba­lan­ce mel­lem un­der­for­mål nævnt i ik­ke-udtøm­men­de op­reg­nin­ger. Og selv om Er­hvervs­sty­rel­sen ik­ke ses at ha­ve ta­get stil­ling til ka­te­go­ri­en i prak­sis, har sty­rel­sen i for­å­ret 2023 op­lyst, at man og­så umid­del­bart me­ner, at un­der­ka­te­go­ri­er i ik­ke-udtøm­men­de op­reg­nin­ger ik­ke vil væ­re li­ge­stil­le­de. Det er godt nyt for de fon­de, der har væ­ret i tvivl.

Ef­ter min op­fat­tel­se vil­le det i øv­rigt fo­re­kom­me på­fal­den­de, hvis en of­fent­lig myn­dig­hed skul­le gå ind og blan­de sig i en fonds­be­sty­rel­ses skøns­mæs­si­ge kom­pe­ten­ce til at iden­ti­fi­ce­re re­le­van­te un­der­for­mål i en ik­ke-udtøm­men­de opregning.

Det skyl­des, at for­ar­bej­der­ne til fonds­lo­ve­ne eks­pli­cit frem­hæ­ver be­sty­rel­sens kom­pe­ten­ce til – som fon­dens øver­ste le­del­se – at for­tol­ke og op­fyl­de fonds­for­må­let. Det føl­ger f.eks. af Er­hvervs­fonds­ud­val­gets rap­port fra 2012, s. 209, at fonds­be­sty­rel­sen in­den for ram­mer­ne af vedtæg­ten og fonds­lo­ven kan be­slut­te, hvil­ke ud­de­lings­be­ret­ti­ge­de der skal mod­ta­ge mid­ler fra fon­den. Som no­get ukon­tro­ver­si­elt frem­hæ­ve­de fonds­ud­val­get al­le­re­de i be­tænk­ning 970/1982, s. 70, at fonds­be­sty­rel­sen har kom­pe­ten­cen til at for­tol­ke fon­dens vedtægt.

Hvis en fondsmyn­dig­hed be­gynd­te at gå ind og til­si­de­sæt­te be­sty­rel­sens vur­de­ring af i øv­rigt sag­li­ge ud­de­lings­be­hov in­den for f.eks. ka­te­go­ri­en ’al­men­nyt­te’, vil­le det rej­se prin­ci­pi­el­le spørgs­mål om for­hol­det mel­lem fon­dens øver­ste le­del­se – fonds­be­sty­rel­sen – og på den an­den si­de til­syns­myn­dig­he­den. Det vil­le nem­lig kun­ne vir­ke som om, at fondsmyn­dig­he­den re­elt over­tog le­del­sen af en pri­vat fond, og det­te vil­le i gi­vet fald kræ­ve klar lov­hjem­mel og vil­le des­u­den kun­ne ud­gø­re eks­pro­p­ri­a­tion

Myndighedernes udtrykkelige tilbageholdenhed

Den helt præ­ci­se kom­pe­ten­ce­for­de­ling mel­lem fondsmyn­dig­he­der og fonds­be­sty­rel­se gi­ver an­led­ning til en ræk­ke van­ske­li­ge juri­di­ske spørgs­mål, hvor der ik­ke er kla­re svar. Pro­blem­stil­lin­gen med kom­pe­ten­ce­for­de­ling sæt­tes på spid­sen ved spørgs­mål om ud­de­lin­ger, og vi kan i myn­dig­heds­prak­sis se vis­se in­ter­es­san­te in­di­ka­tio­ner på bevægelser.

Det er især in­ter­es­sant, at der i myn­dig­he­der­nes prak­sis er tegn på, at myn­dig­he­der­ne ge­ne­relt er til­ba­ge­hol­den­de med at til­si­de­sæt­te fonds­be­sty­rel­ser­nes skøns­mæs­si­ge vur­de­rin­ger ved ud­de­lings­spørgs­mål. I fle­re sa­ger har myn­dig­he­der­ne be­skre­vet de­res til­ba­ge­hol­den­hed på en langt me­re ud­tryk­ke­lig må­de end tidligere.

Beg­ge fondsmyn­dig­he­der har fle­re i kon­kre­te sa­ger om for­tolk­ning af fonds­for­mål an­mo­det fonds­be­sty­rel­ser om at ind­sen­de even­tu­el­le re­le­van­te for­tolk­nings­bi­drag fra stif­tel­sen. Det skyl­des, at gam­le do­ku­men­ter og lig­nen­de of­te vil kun­ne an­ses for at ud­gø­re en del af ’op­ret­tel­ses­grund­la­get’ og der­for mu­lig­vis un­der­støt­te fonds­be­sty­rel­sens for­tolk­ning af fon­dens for­mål. Om­vendt vil gam­le for­tolk­nings­bi­drag un­der­ti­den kun­ne over­ra­ske fonds­be­sty­rel­ser og med­fø­re en ju­ste­ring af fon­dens praksis.

Tegn på skærpede krav fra fondsmyndighederne

Den sag­li­ge ef­ter­le­vel­se af fonds­for­må­let an­ses som le­de­stjer­nen for alt i fonds­ret­ten. Det­te er ukon­tro­ver­si­elt, men den ret­te grad af myn­dig­heds­ind­blan­ding er omtvistet.

Der er tegn på, at myn­dig­he­der­ne er be­gyndt at på­pe­ge den al­min­de­li­ge pligt til sag­ligt og loy­alt at ef­ter­le­ve fonds­for­må­let i til­fæl­de, hvor de ik­ke tid­li­ge­re blan­de­de sig i fon­de­nes for­hold. I hvert fald kun­ne nog­le en­keltsa­ger in­di­ke­re, at den ge­ne­rel­le sag­lig­heds­pligt – som blev be­kræf­tet i Hø­jeste­rets­dom­men fra 2019 om det Nis­sen­ske Fa­mi­lie­fond – har haft en vis af­smit­ten­de ef­fekt på myn­dig­he­der­nes for­stå­el­se af fonds­lo­ve­nes øv­ri­ge regler.

Umid­del­bart ty­der ny­e­re ut­rykt myn­dig­heds­prak­sis på, at de to fondsmyn­dig­he­der stil­ler skær­pe­de krav til do­ku­men­ta­tio­nen for be­sty­rel­sens be­hand­ling af spørgs­mål om ud­de­lin­ger. Det gæl­der bå­de ved spørgs­mål om in­ha­bi­li­tet og spørgs­mål om sag­li­ge be­grun­del­ser for pri­o­ri­te­rin­ger af et el­ler fle­re af fon­dens for­mål på be­kost­ning af an­dre formål.

Ud­vik­lin­gen hen i mod skær­pe­de do­ku­men­ta­tions­krav kan i kon­kre­te til­fæl­de vel vir­ke no­get vidt­gå­en­de, men ud­vik­lin­gen må nok og­så ses i sam­men­hæng med myn­dig­he­der­nes for­valt­nings­ret­li­ge pligt til at op­ly­se sa­gen til­stræk­ke­ligt. Blandt an­det på grund af fon­de­nes be­tyd­ning er der kom­met øget me­di­e­fo­kus på fon­de­nes for­hold, og der­for er der og­så kom­met me­re fo­kus på til­syns­myn­dig­he­der­nes sagsbehandling.

I ly­set af præ­mis­ser­ne i Hø­jeste­rets­dom­men fra 2019 er ud­vik­lin­gen i øv­rigt næp­pe over­ra­sken­de. Dom­men be­kræf­te­de, at det er fondsmyn­dig­he­der­nes pligt at på­se over­hol­del­sen af fonds­for­må­let og fonds­lo­ve­ne, og med in­tro­duk­tio­nen af bl.a. be­gre­bet ’ge­ne­rel­le og kon­kre­te ud­de­lings­be­hov’ har Hø­jeste­ret med åb­ne øj­ne åb­net dø­ren op for en øget prø­vel­ses­in­ten­si­tet fra fondsmyn­dig­he­der­nes side.

Myndigheders balancegang

Ef­ter én be­tragt­nings­må­de er en vis øget prø­vel­ses­in­ten­si­tet en for­del for fon­de­ne på et me­re over­ord­net ni­veau, for­di et ef­fek­tivt til­syn er en for­ud­sæt­ning for at und­gå uhel­di­ge en­keltsa­ger, der har po­ten­ti­a­le til at ska­de fon­de­nes ima­ge i den dan­ske of­fent­lig­hed. Når man hø­rer om, hvor­dan fon­de­ne op­le­ves i an­dre lan­de, vi nor­malt sam­men­lig­ner os med, er det be­mær­kel­ses­vær­digt, hvor stor til­li­den til de dan­ske fon­de er. Fle­re og fle­re sy­nes at an­er­ken­de fon­de­nes bi­drag gen­nem bå­de er­hvervsak­ti­vi­te­ter og ud­de­lings­for­mål, og selv om vi ik­ke har sam­men­lig­ne­li­ge tal, frem­står an­tal­let af uhel­di­ge fonds­sa­ger fort­sat re­la­tivt lavt i Danmark.

Man kan lidt op­ti­mi­stisk hå­be, at fonds­ud­val­get fin­der an­led­ning til at ud­stik­ke me­re prin­ci­pi­el­le ret­nings­linjer om afbalanceringen

Op­ga­ven for fondsmyn­dig­he­der­ne bli­ver lø­ben­de – i tæt sam­ar­bej­de med de dan­ske fonds­be­sty­rel­ser – at fast­hol­de en god ba­lan­ce ved prø­vel­sen af be­sty­rel­sens ud­de­lin­ger. Det er ik­ke en nem op­ga­ve. Man kan lidt op­ti­mi­stisk hå­be, at fonds­ud­val­get fin­der an­led­ning til at ud­stik­ke me­re prin­ci­pi­el­le ret­nings­linjer om af­ba­lan­ce­rin­gen af på den ene si­de hen­sy­net til fonds­be­sty­rel­sens le­del­ses- og for­tolk­nings­ret og på den an­den si­de myn­dig­he­der­nes pligt til at på­se over­hol­del­sen af vedtægt og lovgivning.

Mens fondsmyn­dig­he­der­ne må væ­re op­mærk­som­me på ik­ke at be­væ­ge sig for langt ind på fonds­be­sty­rel­sens ba­ne­halv­del, må fonds­be­sty­rel­ser­ne nok og­så væ­re re­de til at ind­la­de sig på dis­kus­sion med myn­dig­he­der­ne, hvis man op­le­ver, at ba­lan­cen i kon­kre­te til­fæl­de er ved at tippe.

Hvis man som fonds­be­sty­rel­se har sag­li­ge ar­gu­men­ter, vil myn­dig­he­der­ne i man­ge til­fæl­de ret­te ind, er min op­le­vel­se. Selv­føl­ge­lig vil­le det væ­re nem­mest, hvis man helt kun­ne und­gå kon­flik­ter, men man kan og­så over­ve­je, om ik­ke den lø­ben­de me­nings­ud­veks­ling mel­lem fon­de og myn­dig­he­der har en selv­stæn­dig værdi.

Den be­mær­kel­ses­vær­di­ge hø­je grad af trans­pa­rens i dansk fonds­ret via of­fent­lig­heds­reg­ler­ne un­der­støt­ter mu­lig­vis ik­ke al­tid nem og smi­dig le­del­se. Men den dan­ske fonds­mo­del per­for­mer sam­let set ret flot, ved vi fra forsk­nin­gen. Og det kan næp­pe ude­luk­kes, at gen­nem­sig­tig­he­den – sam­men­holdt med le­del­ses­ni­veau­et i dan­ske fon­de – er en vig­tig delår­sag til fon­de­nes succes.

Udsigt til mere klarhed

Er­hvervs­fonds­ud­val­gets 2012-rap­port in­de­holdt kun be­græn­se­de ret­nings­linjer om li­ge­stil­le­de ud­de­lings­for­mål, og i bag­klog­ska­bens lys vil­le en me­re ud­før­lig stil­ling­ta­gen til pro­blem­stil­lin­gen ha­ve væ­ret i bå­de fon­des og myn­dig­heds­he­ders interesse.

Hel­dig­vis for­ven­tes fonds­ud­val­get for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de at le­ve­re en be­tænk­ning i år. Så læn­ge fonds­ud­val­get ar­bej­der, vil fondsmyn­dig­he­der­ne næp­pe of­fent­lig­gø­re de­tal­je­re­de juri­di­ske vej­led­nin­ger om em­net ’li­ge­stil­le­de ud­de­lings­for­mål’. Men når Fol­ke­tin­get i gi­vet fald har ta­get stil­ling et for­slag fra ud­val­get, må vi ri­me­lig­vis kun­ne for­ven­te nog­le lidt me­re ope­ra­tio­nel­le udmeldinger.

Ind­til nær­me­re af­kla­ring fo­re­lig­ger, kan man i bo­gen ’Fonds­ret­ten og den le­ven­de vedtægt’ (ud­gi­vet på Djøf For­lag i 2022) læ­se en nær­me­re be­skri­vel­se af prak­sis og de tre ka­te­go­ri­er (bo­gens ka­pi­tel 10). Der­u­d­over in­de­hol­der bo­gen en ræk­ke over­vej­el­ser om for­hol­det mel­lem fonds­le­del­sen og til­syns­myn­dig­he­den, som mu­lig­vis kan il­lu­stre­re de ind­byg­ge­de van­ske­lig­he­der, som nød­ven­dig­vis føl­ger af fonds­lo­ve­nes tilsynskonstruktion.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer